Gå til hoved indhold

Projektets formål

Mennesker med intellektuelt udviklingshandicap har ret til personlig autonomi, indflydelse på eget liv og til at deltage i samfundet på lige fod med andre. Forskning og erfaringer fra praksis peger imidlertid på, at der er udfordringer med at realisere denne ret, og at hjælp og støtte er centralt, når mennesker med udviklingshandicap skal træffe beslutninger i eget liv. Formålet med dette projekt er derfor at udvikle og afprøve tilgange og metoder til støttet beslutningstagen og skabe forskningsviden om, hvordan professionelle og voksne med moderat intellektuelt udviklingshandicap i samskabende processer kan udvikle nye metoder og mulighedsrum for borgernes deltagelse og indflydelse.

I projektet undersøger borgere, pædagoger, socialrådgivere og forskere mulighedsrummet for beslutningstagen. Sammen skaber vi nye metoder gennem udvikling, afprøvning og træning, som støtter borgerne i beslutningstagen og styrker deres indflydelse og deltagelse på handleplansmøder og i hverdagslivet. Projektet fremmer borgernes personlige autonomi og indflydelse på eget liv gennem beslutningsstøtte og skaber dermed bedre livskvalitet hos voksne med moderat intellektuelt udviklingshandicap.

Tilknyttet ph.d.-projekt med fokus mulighedsrummet

Ph.d.-projektet Støttet selvstændig beslutningstagen hos voksne med moderat intellektuelt udviklingshandicap er en del af forskningsprojektet af samme navn, og gennemføres i regi af et partnerskab bestående af bo- og beskæftigelsestilbuddene Fonden Krobakken og Stiftelsen Købmandsgården, Jammerbugt Kommune, AAU og UCN.

Ph.d.-projektet har fokus på at udforske mulighedsrummet for beslutningstagen hos voksne med moderat intellektuelt udviklingshandicap ved at undersøge, hvordan voksne med moderat intellektuelt udviklingshandicap, pædagoger, socialrådgivere og pårørende oplever de beslutningsprocesser og det beslutningsrum, der vedrører den voksne med moderat intellektuelt udviklingshandicaps liv og livsvilkår. Desuden har ph.d.-projektet til formål at skabe viden om, hvordan voksne med moderat intellektuelt udviklingshandicap kan støttes i beslutningstagen og styrke deres indflydelse og deltagelse på handleplansmøder og i hverdagslivet, så de i videst mulig omfang kan træffe selvstændige beslutninger. 

Partnere i projektet

Projektet er udviklet af og gennemføres i et samarbejde mellem 13 voksne borgere med moderat intellektuelt udviklingshandicap og et partnerskab bestående af følgende aktører:

Fonden Krobakken
Fonden Krobakken

Bo- og beskæftigelsestilbud for personer med psykisk funktionsnedsættelse.

Stiftelsen Købmandsgården
Stiftelsen Købmandsgården

Bo- og beskæftigelsestilbud for mennesker med psykisk funktionsnedsættelse og andre udsatte grupper.

Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune

Myndighedsområdet: Social, Senior og Ydelse

UCN
UCN

Pædagoguddannelsen. Forskning for In- og eksklusion i pædagogisk praksis.

AAU
AAU

Forskning i socialt arbejde: SCOPAS, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Socialrådgiveruddannelse og Kandidatuddannelsen i socialt arbejde

Projektet er støttet af VELUX FONDEN

VELUX FONDEN arbejder for at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund ved at støtte forskning og indsatser inden for eller på tværs af sociale forhold, alderstrin, voksenlivets overgange, samfund og kultur samt havmiljøet.

Vil du vide mere, så kontakt os endelig

Mie Engen
engen@socsci.aau.dk
→ 99 40 81 49

Oline Pedersen
olp@ucn.dk
→ 72 69 07 09

Thomas Waring Stubben
tsp@ucn.dk
→ 72 69 05 11